Klik på billedet og se flere billeder

Borgeren skal kunne tage ansvar for egen behandling

Blikkene var nysgerrige og en smule spændte, da sundhedsprofessionelle, kommunale folk, virksomheder, forskere og en enkelt borger torsdag den 20. juni mødte op til workshop i IT-byen på Katrinebjerg. Temaet var innovative løsninger til bedre behandling af patienter med sår.

24.06.2019: Signe Herbers Poulsen

På væggen i det gamle snedkeri på Katrinebjerg var malet to mænd i stærke farver, der jagter en papirsflyver. Sammen med det rå betongulv og røde sofaer skabte det et nødvendigt neutralt rum – ”et værksted” – der lagde op til kreativitet og samarbejde. Det er ikke hver dag, at så forskellige aktører finder sammen for at idéudvikle på løsninger, der skal skabe bedre forebyggelse, diagnostik og behandling for patienter med sår.

Baggrunden for workshoppen var projektet HealthD360, der har som formål at skabe bedre sundhed og individuelle behandlingsforløb gennem nye borgerskabte data fra smartphones og wearables.

Det gode liv med fodsår

Trine Rolighed Thomsen, fra Teknologik Institut og leder af arbejdspakke 6 om sårbehandling og sundhed hos ældre, bød velkommen og lagde op til en hurtig præsentationsrunde. Herefter tog Morten Kyng fra Alexandra Instituttet over med et kort oplæg til dagens arbejde. Han præsenterede indsigter fra en række observationer og interviews med sundhedsprofessionelle og borgere i behandling for diabetiske fodsår. Gennemgående udfordringer i den nuværende behandling knytter sig særligt til:

  • Den gode dagligdag / hvad må jeg?
  • Den gode sko
  • Tværsektorielt samarbejde
  • Netværk/pårørende

Forskerne har været med til konsultationer og interviewet borgere på Center for den Diabetisks Fod (Aarhus Universitetshospital), i sårambulatoriet og ved hjemmebesøg med sårsygeplejerske i Frederiksberg Kommune samt på Videnscenter for Sårbehandling på Bispebjerg Hospital. Baseret på feltarbejdet, faglige diskussioner og en tidligere workshop med læger og sygeplejersker på Bispebjerg Hospital blev en række løsninger skitseret som inspiration til dagens arbejde.

Det er patienten, der ved bedst

Deltagerne blev inddelt i grupper, og med løsningsforslagene i hånden gik de i gang med at diskutere. Der blev skrevet på post-it sedler, der blev tegnet, og der blev udvekslet erfaringer med udfordringer i det nuværende system.

”Det er jo sådan set mig, der ved bedst, hvordan min sko skal være. Men jeg oplever ikke, at de lytter til mig. Hvis ikke man er meget stædig, så får man ikke den bedste behandling, der passer til en selv.”

Sådan fortalte en borger ved workshoppen. Han har lavet sin egen sko for at skåne fødder og sår bedst muligt og oplevede, at han kan gå meget længere med den løsning, han selv har været med til at udvikle. Borgeren udtrykte samtidigt frustrationer i forhold til hjemmesygeplejerskerne, der ofte ikke kan fortælle hvornår de kommer eller ved nok om sårbehandling.

Flere af de sundhedsprofessionelle var enige om, at det vil være godt at have flere løsninger at vælge imellem, så man nemmere kan tilpasse behandlingen til den enkelte.

”Det er vigtigt at huske på, at alle ideer og løsninger ikke er relevante for alle. En app lyder smart, men vil ikke kunne bruges af alle. Det handler om at kunne bruge det rigtige værktøj til den rette patient på det rette tidspunkt.” – ledende sygeplejerske

For nogle patienter vil en masse måling og spørgsmål samtidigt være trættende. De oplever i forvejen kontakt med mange forskellige fagfolk, og det er ofte, at viden om patienten ikke bliver delt og koordineret.

Hvad nu hvis vi kunne gøre sårbehandling smart og lækkert?

Efter flere timers gruppearbejde var grupperne klar til at fortælle om deres ideer og ønsker til fremtidige løsninger:

  • Fælles omkostningstabel
    En løsning der skal give et bedre indblik i omkostningerne ved behandlingen og konsekvenserne af det man gør. F.eks. i forhold til tid, produktpriser og tabt arbejdsfortjeneste for patienten. Det kan både anvendes som managementværktøj, men også i forhold til at tilpasse og målrette den enkelte patients behandling.
  • Et formidlingsværktøj om sår
    En løsning der skal give borgeren større viden og ejerskab over egen behandling. Der kan ofte være barrierer i forhold til at forstå, hvad fodsår er, og hvordan man som patient undgår forværring. I stedet for, at patienten får at vide, hvad han/hun må og ikke må, kan behandler og patient sammen lægge en plan for behandlingen ud fra patientens data om adfærd fra f.eks. et smartwatch.
  • App der viser hvordan din fod har det
    En app der analyserer sensordata fra borgerens strømper, skoindlæg, fodtøj eller lignende og giver borgeren et indblik i fodens og sårenes tilstand. Det kan understøtte, at borgeren bedre kan tilpasse sin hverdag efter, hvordan det går med foden, og sundhedspersoner kan følge med i sårenes tilstand.
  • Intelligente henvisninger
    En løsning der fokuserer på at udvikle en mere intelligent form for henvisning mellem praktiserende læge og hospitalet. Det kan være via intelligent søgning, der hjælper med at finde relevante informationer i patientjournalerne. Det kan være som beslutningsstøtte for den praktiserende læge til vurdering af, hvor meget det haster med en henvisning. Det kan være som dialogværktøj, hvor patienten selv kan bidrage med fortællinger og billeder.
  • Smart design af fodtøj
    Via 3D scanninger af foden og 3D print af fodtøj kan der arbejdes på nye måder og med nye materialer for fodtøjet. Borgeren kan dermed i højere grad være med til at designe fodtøjet til sine behov. Der kan arbejdes med trykmåling, registrering af hvor lang tid skoen bliver brugt, øjebliksbilleder af fodens tilstand og automatisk tilpasning af fodtøjet til foden.

”Vi vil gerne være de første til at prøve den løsning”,

udbrød en sygeplejerske begejstret under fremvisningen. Ved den efterfølgende evaluering var deltagerne alle meget positive og glædede sig til at følge den videre udvikling. Der blev også udtrykt håb om, at smarte og lækre løsninger kan være med til at sætte ekstra fokus på sårbehandlingsområdet.

Næste skridt er, at deltagerne i HealthD360 vil arbejde videre med flere af løsningerne og udvikle nogle simple prototyper og eksperimenter. Disse skal efterfølgende afprøves af brugerne og videreudvikles.

Deltagere i workshoppen

Foruden en borger deltog medarbejdere fra følgende organisationer i workshoppen:

Bispebjerg Hospital
Frederiksberg Municipality
Steno Diabetes Center, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Municipality
MTIC
Kite Invent
Cambio
Novax
Opus Consult
Technological Institute
Alexandra Institute
Institut for Datalogi, Aarhus Universitet
Department of Public Health, Aarhus University

Contact

Trine Rolighed Thomsen
Technological Institute
E-mail trt@dti.dk
Tlf.: 72201828