Click on the image for more pictures.

SårAppen og HealthD360s arbejde blev præsenteret på EWMA-webinar

EWMA afholdte d. 10. marts 2021 fra kl. 17-18 et webinar, der fokuserede på implementering af digitale redskaber i den danske sårbehandling. Her blev SårAppen og HealthD360s arbejde præsenteret, og der var stor interesse for projektet fra de deltagende.  

18.03.2021: Anne-Sofie Thiel  

63 gæster fra hele verdenen deltog d. 10. marts 2021, da EWMA afholdte et webinar med fokus på digitale redskaber i relation til sårbehandling. De tre oplægsholdere: Britta Ravn, Centerleder for Telemedicin i Midtjylland, Klaus Kirketerp-Møller, PHD, Bispebjerg Hospital og Trine Rolighed Thomsen, associate professor, Teknologisk institut/Aalborg Universitet, fokuserede alle på, hvordan data kan hjælpe patienter med deres sundhed.  
 
Britta Ravn, Centerleder for Telemedicin i Midtjylland, fokuserede på national telemedicinsk kommunikation, mens Klaus Kirketerp-Møller fortalte om de forskellige udfordringer, der er relateret til behandling af diabetiske fodsår. Han understregede blandt andet, at teknologisk integration, og det at patienten er i centrum, er vigtigt i behandlingen af diabetiske fodsår.  
 
Trine Rolighed Thomsen, som er associate professor og arbejdspakkeleder i HealthD360, fortalte om HealthD360-projeket, og dens fokus på at skabe bedre sundhed for borgerne ved at koble data fra borgernes smartphones og personbåret udstyr med data fra det offentlige sundhedssystem.   
 
Herefter præsenterede Trine Rolighed Thomsen SårAppen, dens borgerperspektiv og hvilke grunde, der ligger bag appen. Trine Rolighed Thomsen lagde blandt andet vægt på, der er alt for lidt information om, hvordan diabetiske fodsår udvikles. Der er derfor brug for at indsamle daglig information om fodsåret gennem SårAppen, som borgeren kan tage med rundt i de forskellige sundhedssektorer. På den måde kan borgeren få et bedre overblik over udviklingen af deres diabetiske fodsår med SårAppen. Appen er netop blevet lavet i samarbejde med borgerne, og derfor viste Trine Rolighed Thomsen også forskellige billeder fra workshops, hvor borgerne gav feedback på SårAppen 
 
Herudover præsenterede Trine Rolighed Thomsen også HealthD360s nye videnskabelige artikel, som bruger nationale registerdata til at forstå risikofaktorerne relateret til at udvikle diabetiske fodsår og eventuel amputation blandt diabetespatienter. Hertil forklarede Trine Rolighed Thomsen, hvordan maskinlæring kan være brugbart til at forstå risikofaktorer bag diabetiske fodsår. Læs den videnskabelige artikel her.
 
Der var generelt positiv respons fra deltagere i webinaret, og flere efterspurgte endda en engelsk version af SårAppen 
 
Hvis du ikke havde mulighed for at deltage i webinaret, kan du gense den online konference ved at trykke her. 

Kontakt:

Lektor Trine Rolighed Thomsen, Teknologisk Institut, 72201828, trt@teknologisk.dk