Flere ældre med kroniske sygdomme

Den demografiske udvikling med flere ældre borgere i befolkningen medfører nye sundhedsudfordringer. I takt med at vi lever længere bliver flere ramt af kroniske sygdomme og livsstilssygdomme. Samtidigt oplever mange ældre udfordringer både i forhold til den fysiske og mentale sundhed.

Nye data skal fremme forebyggelse og behandling af kroniske sår

I HealthD360 vil vi arbejde med en case om kroniske sår og sundhed hos ældre mennesker. Baseret på en datainfrastruktur – der integrerer sundhedsdata fra forskellige datakilder – udvikler vi prototyper og modeller for behandlingsforløb målrettet borgere og sundhedspersonale. Løsningerne vil have fokus på at monitorere og forbedre udvalgte ældre borgeres mentale og fysiske sundhed ved at koble forskellige former for data – herunder borgergenererede data fra smartphones og wearables. Effektiv diagnostik og behandlingsforløb i forbindelse med kroniske sår vil være en konkret case.

Følgende kommuner indgår i samarbejdet om ældre mennesker:

  • Aarhus Kommune
  • Frederiksberg Kommune

SårApp skal hjælpe borgere med deres fodsår

I 2020 har vi udviklet en SårApp, hvor borgere kan følge udviklingen i deres diabetiske fodsår. I appen kan patienter indtaste oplysninger om sårets størrelse/udseende, smerter, betændelsestilstand, aktivitetsniveau og om såret væsker. Det er også muligt at inddrage data fra smartphones og smartwatches samt uploade billeder af såret. Borgeren kan enten selv lave registreringerne eller gøre det i samarbejde med pårørende eller sårsygeplejerske.

Vi søger testbrugere til SårAppen

Læs mere om, hvordan du bliver testbruger og selv kan få gavn af den nye app

Ny forskningsartikel om sårdataanalyse er blevet publiceret i internationalt tidsskrift

Ny videnskabelig artikel fra HealthD360 bruger nationale registerdata til at forstå risikofaktorerne relateret til at udvikle diabetiske fodsår og eventuel amputation blandt diabetespatienter.  

Ny app til borgere med fodsår

Diabetikere med fodsår kan nu få bedre styr på deres lidelse og få styrket dialogen med behandlerne med en ny app.

Tilbageblik på det sidste halve år og ønsket om en glædelig jul 

Coronapandemien har præget de mange udviklingsspor i HealthD360, hvor der er blevet eksperimenteret med virtuel brugerinddragelse og designprocesser.

© Copyright - HealthD360