Sikre sundhedsdata-løsninger skal bane vejen for bedre sundhed

Løsninger der giver værdi i praksis

De to ophavsmænd til projektet HealthD360 – Carsten Obel, professor ved Institut for Folkesundhed, og Kaj Grønbæk, professor og institutleder ved Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet – præsenterede efterfølgende projektet. Carsten Obel skitserede baggrunden og fremhævede de store sundhedsudfordringer som den demografiske udvikling med flere ældre, folkesygdomme, samt mangel på sammenhæng i det nuværende sundhedsvæsen. Samtidigt understregede han behovet for alternative modeller til den amerikanske og kinesiske tilgang til brug af sundhedsdata. I beskrivelsen af projektets idé og mål slog han fast, at det centrale fokus skal være på at skabe værdi for borgerne og demonstrere løsninger, der kan implementeres, og virker i praksis.

Kaj Grønbæk konkretiserede planerne i projektet med et eksempel om den fiktive pige Ida. Eksemplet er inspireret af nogle af de udfordringer, kommunerne oplever med unge piger i mental mistrivsel. Han beskrev, hvordan nye typer sundhedsdata om Idas søvn, humør, aktivitetsniveau, skærmtid og registreringer af udfordringer i løbet af dagen kan være med til at give hende en tidligere og mere individuel behandling. Han sluttede af med et indblik i noget af det tekniske arbejde i projektet og anvendelse af bl.a. maskinlæring, visuel dataanalyse og open source-løsninger.

Kampen om borgernes data

Rækken af oplæg blev brudt af en lille undersøgelse, hvor de fremmødte skulle svare på, hvem de vil dele deres sundhedsdata med. Spørgsmål og svar dannede grundlag for efterfølgende diskussion i mindre grupper. Overordnet var tendensen, at mange har stor tillid til det offentlige sundhedssystem og gerne vil dele diverse selvmålingsdata om højde, vægt, puls, indtag af mad og drikke samt sundhedsjournal med praktiserende læge, sundhed.dk samt kommuner og regioner. Tilliden til at borgernes sundhedsdata håndteres sikkert og anonymt er også større i forhold til det offentlige sammenlignet med private teknologi-virksomheder og forsikringsselskaber.

Af besvarelserne fremgik, at motivationen for deling af data er, at man som borger selv får en bedre behandling, kan bidrage til forskning og understøtte bedre sundhedsløsninger for alle. Det er kun i lille grad muligheden for forsikringstilbud og betaling for data, der driver værket. Blandt de væsentlige begreber, som de fremmødte noterede om sundhedsdata var sikkerhed, tillid og etik. Se resultater af undersøgelsen her.

Jakob Uffelmann, chef for modning og innovation ved Sundhed.dk talte efterfølgende om nye borgergenererede sundhedsdata i et nationalt perspektiv. Han understregede, at der er tale om et nyt felt, som indebærer nye spørgsmål og udfordringer i forhold til, hvad vi definerer som borgernes data, hvad de må bruges til og af hvem, samt udfordringer i forhold til objektivitet og ejerskab. Uffelmann argumenterede samtidigt for, at det offentlige skal tage ansvar for integration af disse data og tilbyde en ”safe habour” (en sikker havn) til borgerens data, frem for kun at overlade det til de private aktører som Google og Apple.

Et nordisk manifest for sundhed

Bogi Eliasen fra Instituttet for Fremtidsforskning var igennem på en udfordrende Skype-forbindelse. Ikke desto mindre stod hans afsluttende budskab om ”et nordisk manifest for sundhed” klart efter præsentationen. Bogi er initiativtager til en nordisk scenarieproces, hvor en række nordiske aktører på sundhedsområdet diskuterer og kortlægger fremtidsscenarier for sundhed i de nordiske lande. Dette arbejde skal munde ud i et ”New Nordic Health Manifesto”, der er inspireret af det nordiske samarbejde om manifestet for Ny Nordisk Mad. I sundhedsmanifestet vil partnerskabet arbejde med at formidle, hvordan sundhedsdata i fremtiden kan anvendes på en ny måde i de nordiske lande og samtidigt præsentere et alternativ til den amerikanske og kinesiske tilgang til sundhedsdata.