Fravær i skolen set fra de fagprofessionelles øjne

Mange årsager til skolefravær

Dagen startede ud med et oplæg af Morten Kyng fra Alexandra Instituttet samt en kort præsentationsrunde. Efterfølgende blev deltagerne delt op i to grupper på tværs af fagligheder. Sammen skulle de komme frem til de vigtigste problemstillinger inden for temaet ‘bekymrende skolefravær’. Diskussionerne viste, at der kan være mange forskellige årsager til fravær, og følgende blev bl.a. fremhævet:

• Manglende ressourcer og kompetencer i familien (eksempelvis fagligt eller socialt)
• Mistrivsel i hjemmet eller skolen
• Uopdagede diagnoser hos børnene
• Fysiske og psykiske problemer hos børnene
• Følelse af ensomhed og isolation
• For mange krav til barnet.

Ideer til tiltag der kan mindske skolefravær

Efter en kort pause blev deltagerne fordelt i nye grupper med henblik på at diskutere behov og finde løsninger til at dække behovene. Vi har fremhævet nogle af løsningerne her:

• Styrk det tværfaglige samarbejde om fravær: Flere var enige om, at et tværfagligt samarbejde om fravær kan forbedre problemet. Eksempelvis efterlyste en sundhedsplejerske adgang til fraværslister med henblik på at kunne forbedre konsultationerne med eleverne. I forlængelse heraf pointerede en lærer, at et tættere samarbejde mellem dem og sundhedsplejerskerne vil styrke begge parters arbejde. I forbindelse med børn, der er i behandling i psykiatrien blev der også efterlyst bedre samarbejde og datadeling mellem kommune og psykiatri.
• Inddrag fraværende elever i undervisningen: Her tog diskussionen udgangspunkt i et eksempel fra en skole, hvor man havde lavet projekt, hvor eleverne skulle bygge en verden i spillet ‘Minecraft’. På denne måde blev den fraværende elev inddraget i undervisning, og hans kompetencer blev sat i spil.
• Giv kammerater til opgave at hjælpe: En ide var at give elever roller som ”hemmelige agenter mod mobning” eller ”ambassadører”, hvis opgave skulle være at inddrage den elev, der var fraværende. Det kunne være via en app, hvor man sender beskeder til hinanden f.eks. i forbindelse med morgenvækning. Eller det kan være en ven, der fysisk følger eleven til skole eller fritidsaktiviteter.
• Live videoundervisning som hjemmeundervisning: Kan hjælpe med at inddrage de fraværende elever i undervisningen og fællesskabet.
• Omsorgs- og trivselsteam: Som kan bestå af en socialrådgiver og en sundhedsplejerske, der sætter særligt fokus på trivsel og fravær.
• Styrk forældrenes rolle: Sæt fokus på dette allerede før skolestarten f.eks. gennem kurser eller anbefalinger. Her blev modellen ”tryghedscirklen” bragt op som et godt eksempel på, hvordan en simpel model kan give forældrene en særlig opmærksomhed på deres barn.
• Tjek ind og ud – ”Godmorgen”: System til ind/udcheckning, hvor der automatisk sendes sms til forældre/barn ved fravær. Det kan også være som morgenvækning til børnene, der kan motivere dem til at komme afsted i skole.
• Humørbarometer: Et system hvor børnene angiver, hvordan de har det via farverne rød, gul, grøn eller via smileys. Dette skal give børnene et indblik i deres egen trivsel, og kan anvendes som dialogværktøj mellem lærere og forældre.
• ”Avatar” som virtuel ven: En avatar kan bruges til at skabe anonym og tryg kontakt til det fraværende barn i et virtuelt rum. Man kan få en morgenhilsen fra/til sin avatar.
• Sæt små og overkommelige mål: Her nævnte en PPR-psykolog adaptive algoritmer, som en potentiel løsning til en app, som kan udformes som et spil med små belønninger.

Inspiration til videre arbejde

Deltagerne i workshoppen pegede således på en række væsentlige udfordringer og mulige løsninger på dem, som vi i HealthD360 vil arbejde videre med. Helt konkret vil diskussionerne fra workshoppen i Hammel anvendes til en konceptworkshop, som afholdes den 22. november. Her vil udfordringerne og løsningsforslagene blive brugt som inspiration for koncepter til udvikling af konkrete prototyper, der kan anvendes i arbejdet med mental sundhed.